Sådan forløber konkurrencen
Sundere sammen
Vil du gerne have sundere livsstil sammen med andre?
Med Aabenraa på Vægten kommer du, sammen med andre, til en sundere livsstil!
Deltag i et 11 ugers forløb, med konkurrencer, aktive events og sjove aktiviteter.
Så tag dine venner, familie eller kollegaer under armen og kom med i et forløb, hvor der er fokus på grin, smil, aktivitet og ikke mindst fælleskabet.
Det eneste du skal gøre, er at samle et hold og gøre klar til 11 motiverende uger, hvor holdånd er nøglen til sejr.
Startevent - med indvejning
Søndag 8. januar 2023 kl.10-12 i Arena Aabenraa, Hjelmalle 3, 6200 Aabenraa
En konkurrence om vægttab, sundhed og fællesskab
Vær med, når vi holdvis dyster om at opnå det største vægttab!
Og bare rolig – vi tæller ikke i kilo, og din personlige vægt forbliver et privat anliggende.
I stedet måler vi dit og holdets vægttab i indeks. Det handler derfor ikke om at tabe flest kilo, men om at tabe flest kilo i forhold til din egen startvægt. Du og dine holdkammerater tildeles fra start indeks 100 og vinderen er det hold, der går længst ned i samlet indeks. Det gør også konkurrencen mere fair. Og så kan alle være med.
Der er selvfølgelig lækre præmier under vejs og ikke mindst til sidst!
MEN det handler ikke kun om vægttab. Det er vigtige er at få etableret en motivation for at ændre livsstil. Eventuel ved at få sundere kostvaner, sundere aktiviteter eller mere motion. Og mærke, at der er også andre der har samme ønsker :0)
Desuden er der:
Hold kun til deltager i Aabenraa på Vægten. Der vil være diverse hold du kan tilmelde dig til under forløbet. Holdene laves i samarbejde med Arena Aabenraas fitnes og foreninger i Aabenraa.
Der vil blandt andet være mulighed for Fitness, Svøm, Badminton, Volley, Padel, Bike, Yoga osv. Holdplanen vil løbende blive opdateret.
OBS: Der er et begrænset deltagerantal på nogle hold, så tilmeld dig de hold du vil deltage i inde på hjemmesiden, efter ”Først til Mølle” princippet.
Ugentlige motivationsvideoer af Coach Maja Husted. Her vil der mulighed for at komme med spørgsmål.
Ugentlige kostråd og kostplaner
Sprint - en del konkurrence
Der vil være 2 sprintkonkurrencer under forløbet. Man kan vinde et sprint ved at være det hold, der har tabt sig mest samlet i indeks, indenfor en bestemt periode. PS det er gode præmier!
·
· Afslutning og afvejningen søndag den 26. marts i Arena Aabenraa
Kalenderen for events og hold vil blive løbende opdateret på hjemmesiden.
Sådan deltager du!
Holdtilmelding:
Du kan tilmelde enten 3-, 4- eller maks. 5-personers hold.
Hvert hold skal have en holdkaptajn. Det er holdkaptajnen, som skal oprette holdet og den vej igennem inviterer de andre medlemmer. Vælg en holdkaptajn.
· Holdkaptajnen opretter sit hold ved tilmelding på hjemmesiden, og inviterer de resterende deltagere på mail. Herefter kan holddeltagerne oprette sig selv. OBS: alle deltagere skal oprette en individuel bruger.
Singlematch
Vil du gerne deltage, men ikke kan finde et hold, så har vi et helt nyt tilbud. Send en mail til rasmus@arenaaabenraa.dk og oplys navn og mobilnr. Så bliver du inviteret til at møde op på indvejningsdagen og deltage i singlematch. Her samler vi alle, der ikke er på et hold, og hjælper dig med at finde sammen med andre, sætte hold og tilmelde sig. Det er alletiders chance for at deltage i inspirerende aktiviteter og møde nye venner.
Deltag i indvejningen:
Søndag 8. januar kl.10.00-12.00 i Arena Aabenraa, Hjelmalle 3, 6200 Aabenraa
Indvejningen foregår naturligvis afskærmet.
· Pris
Det koster kr. 248,- pr. person, plus et holdgebyr på kr. 100,-
Tilmelding
Sidste frist for tilmelding er 5. januar kl. 23:59.
Tilmeld dig her